TRAnsverse-slæbebåde øger produktiviteten
Svitzer har udarbejdet en ny hvidbog der dokumenterer, at rederiets nye TRAnsverse-slæbebåde er skruet så godt sammen, at de kan spare havne- og terminaloperatører for værdifulde minutter i forbindelse med anløb og fortøjning.
Foto: Martin Uhlenfeldt / Maritime Danmark
"Nutidens havne skal både håndtere maritim flaskehals-problematik og samtidig opbygge modstandsdygtighed til fremtiden”, siger Kasper Friis Nilaus, administrerende direktør for Svitzer.
”Vores TRAnsverse-slæbebåd tilbyder et nyt redskab til at lette presset ved at få mere ud af den eksisterende infrastruktur", siger Kasper Friis Nilaus
Hvidbogen bygger på indsigt fra simulationsstudier, testsejladser og mere end 5.000 kommercielle bugseringsopgaver, som TRAnsverse-slæbebåde allerede har udført i Holland og Australien.
Et af eksemplerne i hvidbogen viser ved hjælp af AIS-data, at en TRAnsverse-slæbebåd kan spare mellem 5 og 14 minutter ved et enkelt skibsanløb i en stor containerhavn i Middelhavsområdet (baseret på en modelundersøgelse).
Samtidig viser nye branchedata, at trængslen i verdens containerhavne i august nåede op på et rekordniveau på 4,31 millioner TEU. Det på trods af, at omkring 12,6 procent af den globale containerflåde ventede på en kajplads i den pågældende periode.
-mauh
