Torm henter erfaren finansprofil ind i bestyrelsen
Tankrederiet Torm udpeger Jann Brown som nyt medlem af bestyrelsen fra 1. oktober.
Foto: Torm
Ifølge Torm sker udpegningen som led i en planlagt generations- og efterfølgerproces i bestyrelsen.
"Jeg er meget glad for at kunne byde Jann velkommen til Torms bestyrelse. Hendes omfattende internationale erfaring, stærke finansielle baggrund og brede bestyrelseserfaring vil være en værdifuld tilføjelse til Torm. Sammen med vores ledelsesteam er jeg overbevist om, at vi står godt rustet til at navigere i et stadig mere komplekst markedsmiljø og fortsætte med at skabe langsigtet værdi for vores aktionærer," siger bestyrelsesformand Simon Mackenzie Smith.
Jann Brown har en baggrund som finansdirektør og bestyrelsesmedlem og har erfaring fra blandt andet energivirksomheder, ingeniørydelser, produktion og kapitalforvaltning.
Hun har gennem en række ledende poster børsnoterede selskaber opbygget erfaring med blandt andet finansiel rapportering, risikostyring, strategi og selskabsledelse, fremgår det af en pressemeddelelse fra Torm.
Jann Brown er uddannet revisor og har en bachelorgrad i historie fra University of Edinburgh.
-emte
