Efter DFDS' exit: Spansk færgerute sælges til ny operatør
Den spanske færgerute mellem Algeciras og Ceuta, som DFDS tidligere havde planer om at overtage, er nu solgt til anden side. Fra 30. oktober skal ruten drives under navnet Ceuta Link.
Katamaranen er i øjeblikket på værft i Gibraltar for at blive malet i Ceuta Links farver.. Foto: Mike Peel - CC-BY-SA-4.0
Det spanske selskab Caflaja, der driver den tilbageværende del af Armas Trasmediterráneas færgeforretning mellem Algeciras og Ceuta, har indgået en bindende aftale om at sælge ruten og hurtigfærgen Villa de Agaete.
Køberen er endnu ikke officielt offentliggjort, men ifølge den spanske avis El Conciso ventes det at blive Trasmapi, der er en del af Sercomisa-koncernen, skriver Shippax.
DFDS havde oprindeligt indgået aftale om at overtage færgeforretningen, men trak sig fra handlen på grund af de betingelser, som den spanske konkurrencemyndighed CNMC stillede.
-emte
