Wärtsilä skærer 600 stillinger væk
Wärtsilä Ship Power, der nu hedder Marine Solutions, vil skære 600 arbejdspladser væk for at justere sin organisation, drift og ressourcer som svar på den træge globale udvikling i det marine marked. 160 af de 600 jobs vil forsvinde i Finland. En del af fyringerne vil ske ved pensioneringer.
”Den marine industri har været længe om at komme over den globale økonomiske krise og tilgangen af nye ordrer på skibe er svag. Samtidig har offshore olie- og gasindustrien har været negativt påvirket af lavere oliepriser. Derudover er der risici i forbindelse med at rederierne forhandler forlængelser af de eksisterende leveringskontrakter”,
siger Jaakko Eskola, chef for Marine Solutions og Senior Executive Vice President, Wärtsilä Corporation.
Med disse foranstaltninger, søger Wärtsilä at opnå årlige besparelser i størrelsesordenen 40 millioner EUR. Effekten af besparelserne vil materialisere sig gradvist begyndende fra tredje kvartal 2015 og vil få fuld effekt i slutningen af 2016. Engangsomkostninger i forbindelse med omstruktureringer vil være 25 til 30 millioner EUR.
I øjeblikket beskæftiger Wärtsilä Marine Solutions 7.217 mennesker på verdensplan.
Kilde: Maritime Executive