Stor aktivitet over danske eksplosionssteder
Mandag morgen er adskillige civile og militære skibe i gang med arbejde på bunden af Østersøen nordøst for Bornholm, på det steder hvor der i dansk økonomisk zone er sket eksplosioner ved gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.
Det danske dykkerskib Assister, tilhørende JD Contractor, arbejder på stedet sammen med to skibe fra den tyske flåde, minestrygeren Dillingen og specialskibet Mittelgrund, assisteret af endnu to skibe der ikke umiddelbart kan identificeres.
Den danske fregat Absalon patruljerer rundt om stedet, der af Søfartsstyrelsen er afspærret for andre fartøjer, mens miljøskibet Gunnar Thorson befinder sig på en standby-position.
Det tyske bidrag til undersøgelserne på havbunden består blandt andet af specialuddannede politidykkere, der er indsat efter aftale med det tyske forsvarsministerium og efter politisk godkendelse.
Undersøgelsen af eksplosionsstederne i svensk økonomisk zone blev afsluttet i sidste uge, med en foreløbig konklusion der slår fast, at der er tale om grov sabotage.
Redaktionen