Stena har taget levering af Stena Estrid
Efter seks års planlægning har svenske Stena taget levering af ropax-færgen Stena Estrid, der er det første i en serie på fem identiske E-flex skibe. Stena Estrid er bygget på det kinesiske værft Avic, og sendes nu ud på en seks uger lang sejlads til Sverige.
Rederiet beskriver selv Stena Estrid som en af verdens med brændselseffektive færger. Det er planen at Stena Estrid skal indsættes på ruten mellem Dublin og Holyhead i starten af det nye år.
Skibet er 215 meter langt, råder over 3.100 lanemeter til lastbiler, plus 120 personbiler. Der er plads til 1.000 mennesker om bord – inkl. besætning.
To søsterskibe - Stena Edda og Stena Embla - ventes indsat på ruten mellem Belfast og Liverpool i hhv. 2020 og 2021.
Redaktionen