Søfartsstyrelsen hæver ISPS-sikkerhedsniveauet
På baggrund af den eskalerende konflikt i Mellemøsten, den øgede militære aktivitet og risikoen for følgeskader hæver Søfartsstyrelsen nu ISPS-sikkerhedsniveauet for Den Persiske Golf, Hormuzstrædet og den nordvestlige del af Omanbugten fra til MARSEC 3 for alle danskflagede skibe i området.
Foto: Søfartsstyrelsen
Risikoen for GNSS- og AIS-forstyrrelser er høj i regionen. Det anbefales at etablere sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med Best Management Practice.
Skibe bør rapportere enhver mistænkelig observation til deres CSO, Danish Maritime Assistance Service, United Kingdom Maritime Trade Operations og Maritime Security Centre – Indian Ocean i overensstemmelse med Best Management Practice.
Hvis danske skibe befinder sig i overhængende fare, bør de aktivere Ship Security Alert System og sende et nødsignal via Digital Selective Calling-systemet.
Den nationale danske ISPS-koordinationsmyndighed vil løbende overvåge situationen og opdatere sikkerhedsniveauet med en ny OXXO, når det er nødvendigt og senest den 30. juni.
Havne inden for området, men uden for Iran, forbliver på MARSEC 1.
-mauh
