Optræk til nye sammenstød mellem USA og Venezuela
Lige nu er mere end 80 tankskibe ved at blive lastet, eller venter på at blive lastet, i Venezuela – heraf mindst 30 der er underlagt amerikanske sanktioner. Dermed er der lagt op til nye sammenstød mellem USA og Venezuela de kommende dage og uger.
Foto: US Navy
Den venezuelanske indenrigsminister Diosdado Cabello har efter den amerikanske kapring af supertankeren Skippe skrærpet sin retorik overfor USA for yderligere, og betegner nu amerikanerne som "mordere, tyve og pirater".
Det amerikanske økonomiministerium udvider nu sanktionerne mod Venezuela til at omfatte flere personer med familiære forbindelser til den venezuelanske præsident Maduros, samt seks navngivne rederier. Du kan læse ministeriets udmelding, der ikke ligefrem er holdt i kancellisprog HER.
USA har sendt otte krigsskibe til Caribien, herunder verdens største krigsskib - hangarskibet USS Gerald R. Ford, samt mindst 10.000 soldater - den største militære opbygning der siden Cubakrisen i 1962.
-mauh
