Ny DFDS-færge søsat i Kina
En ny færge til DFDS-overfart mellem Dover og Calais er søsat på Weihai værftet i Kina. Stena RoRo ejer færgen som er chartret ud til DFDS på en 10-årig kontrakt. Færgen har en kapacitet på 3.100 lanemater, og ventes indsat på overfarten sidst i juni næste år.
Med en længde på 214 meter vil Côte d'Opale være den længste færge der krydser Den Engelske Kanal.
Færgen har plads til 1.000 passagerer, men er på grund af den korte overfartstid ikke udstyret med kahytter.
Stena RoRo har bestilt otte færger af samme type, de øvrige syv er dog alle udstyret med kahytter.
Seniorsuperintendent Jeppe Halkjær Pedersen har fotograferet Côte d'Opale på værftet i Kina.
Kilde: DFDS News