Mærsk får bøde for manglende hvile
Maersk Line har fået en bøde på 18.500 pund, fordi mandskabet om bord på rederiets containerskib Maersk Partras ikke havde fået nok hvile, og fordi rederiet efterfølgende undlod at følge op på sagen.
Sagen startede, da britiske inspektører aflagde et kontrolbesøg om bord på det britisk registrerede containerskib i Bremerhaven i september sidste år. Her konstaterede inspektørerne, at flere besætningsmedlemmer om bord på det 2.896 TEU store containerskib ikke overholdt
hviletidsreglerne.
Den 25. januar i år fulgte MCA op på sagen, ved anmode rederiet om, inden den 28 februa.r at dokumentere, at man havde fulgt op på sagen. Men det undlod rederiet.
Dommeren i Newcastle Magistrates Court takserede overtrædelsen af hviletidsbestemmelserne og den efterfølgende mangel på opfølgning, til en bøde på 18.500 pund plus 4.439 pund i sagsomkostninger.
Maersk Line modtog bøden.
Kilde: Tradewinds.