Smartere køling kan spare brændstof og reducere CO₂

Den internationale skibsfart står over for en historisk omstilling. Ifølge Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) skal branchen være klimaneutral i 2050, og allerede nu stilles der skærpede krav til at reducere energiforbruget til søs. Med søtransport som kilde til omkring tre procent af verdens samlede CO₂-udledning er potentialet for forbedring enormt.

Foto: Vexve

Også økonomien spiller ind. Priserne på brændstof er stigende, og i takt med at flere rederier begynder at sejle på grønne brændstoftyper, bliver energieffektiv drift en endnu vigtigere konkurrenceparameter. 

Søfartsindustrien mærker ikke blot kravene om at reducere CO₂ men også stigende priser på brændstof. Derfor giver det mening at optimere skibenes systemer og installere løsninger, der øger energieffektiviteten

Søren Wandy Pedersen, Director Marine & Industry, Vexve Denmark – Frese A/S.

Dansk teknologi som fundament

Hos den danske virksomhed Vexve Denmark - Frese A/S har man i årtier udviklet og forfinet en ventilteknologi, der reducerer energiforbruget i vandbårne systemer. De trykuafhængige ventiler sikrer, at køle- og varmesystemer arbejder under stabile forhold uanset variationer i tryk og flow. Det betyder, at både komfort og driftssikkerhed forbedres – samtidigt med at brændstofforbruget reduceres.

Freses teknologi er allerede udbredt i den maritime sektor, hvor ventilerne bruges i alt fra HVAC-installationer over dæk til komplekse kølesystemer i maskinrummet. Et eksempel er OPTIMA Compact, som kombinerer dynamisk regulering med modulerende kontrol og dermed giver præcis styring af flowet. En anden løsning er OMEGA Compact, en 3-vejs temperaturreguleringsventil med ekstremt lav lækrate ( Class IV => max læk = 0,01%), hvilket sikrer høj energieffektivitet i både lav- og højtemperatur kølevandssystemer. Også ALPHA-serien er udviklet specifikt til dynamisk regulering, hvor den kan fastholde det ønskede flow selv under skiftende trykforhold.

FUELSAVE®

Det er denne ventilteknologi, der udgør grundstenen i Freses nyeste satsning: det patenterede Frese FUELSAVE® System.

FUELSAVE® – når systemet arbejder intelligent

FUELSAVE® er udviklet til at optimere hele kølevandssystemet i maskinrum om bord på skibe. Hvor traditionelle systemer ofte cirkulerer mere vand end nødvendigt, sikrer FUELSAVE®, at pumper og kedler altid arbejder under stabile og energieffektive forhold. Det sker gennem en kombination af Freses ventiler, intelligente styringsenheder og avancerede sensorer, der overvåger driften i realtid.

Ved at eliminere overcirkulation reduceres pumpeenergien, og samtidigt optimeres varmeudnyttelsen i kedler og kølere. Det betyder ikke blot et lavere energiforbrug men også mindre slid på komponenter og færre driftsstop. For rederierne er det en konkret økonomisk gevinst. Typisk kan installationen af et FUELSAVE® System reducere brændstofforbruget med mellem syv og ti procent. Tilbagebetalingstiden af investeringen er ofte under to år.

Men fordelene stopper ikke her. Systemet kan integreres i eksisterende installationer uden store ombygninger, og den indbyggede datalogning giver skibenes operatører nye muligheder for at overvåge og dokumentere energibesparelser. Dermed kan rederier både opfylde myndighedskrav og styrke deres ESG-rapportering, som i stigende grad efterspørges af investorer og samarbejdspartnere.

Grøn omstilling med økonomisk bundlinje

For en branche, hvor brændstof er en af de største driftsudgifter, giver det ifølge Søren Wandy Pedersen god mening at se energieffektivitet som en investering snarere end en omkostning. ”FUELSAVE® hjælper rederierne med at nedbringe deres CO₂-udledning, men det er mindst lige så vigtigt, at løsningen også styrker konkurrenceevnen. Når tilbagebetalingstiden er så kort, er der både en grøn og en økonomisk bundlinje i projektet” siger han.

Med ambitionen om klimaneutral skibsfart i 2050 er der brug for teknologier, der både kan levere dokumenterbare resultater og skabe værdi for de rederier og operatører, der investerer i omstillingen. Her positionerer Vexve Denmark - Frese A/S sig som en central aktør, der binder teknisk knowhow sammen med praktiske, driftssikre løsninger – til gavn for både miljøet og søfartsindustrien.

Læs mere her

05.09.2025Vexve Denmark | Frese A/S

Sponseret

Smartere køling kan spare brændstof og reducere CO₂