Ingen skader på grundstødt skib
En dykkerundersøgelse mandag afslørede ingen væsentlige skader på fragtskibet Trans Pacific, der natten til søndag løb på grund på Hatter Barn ved Samsø. Skibet havde ikke lods ombord da den ramte sandbanken.
Alle skibe der ikke meget lokalkendte, opfordres altid til at tage lods ombord, når de passerer gennem de danske bælter. Men det råd valgte kaptajnen ombord på fragtskibet Trans Pacific at overhøre.
Nu må han så vente ombord på sit skib, mens der udarbejdes en bjærgningsplan, som skal godkendes af SOK, før skibet kan blive fjernet fra Hatter Barn.
Inden bjærgningsplanen er på plads, skal rederiet og bjærgningsselskabet få talt sig til enighed om en pris for arbejdet. Hvor lang tid det tager, vides ikke.
Kilde: TV2 Østjylland