Forskere: IMO modarbejder sin egen grønne omstilling
FN’s søfartsorganisation IMO medvirker selv aktivt til, at skibsindustrien er milevidt fra sine klimamål. Der skal penge og ekspertise til. Ellers tvivler forskere fra Københavns og Lunds universiteter på, at skibsindustrien bliver omstillet.
Forskere levere barsk kritik af IMO og organisationens muligheder for at klimaomstille shipping.. Foto: IMO
Der er blandt mange medlemslande og interessenter store forventninger til, at IMO´s klimakomite sætter mere ambitiøse klimamål for skibsindustriens udledning af drivhusgasser, når den samles i London i den kommende uge.
Men det er slet ikke nok med nye og mere ambitiøse mål, mener en gruppe forskere fra Københavns og Lunds universiteter, der retter en voldsom kritik mod organisationen.
“Det er fint med mere ambitiøse klimamål. Men problemet er, at IMO i dag end ikke har de politiske instrumenter, der skal til for at nå de gamle mål. Derfor er vi nødt til at forstå, hvorfor IMO har så lidt succes på dette punkt. For hvis der ikke sker noget, vil denne her enorme industri stå for en større og større andel af den globale CO2-udledning,” siger professor Teis Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Forskerne peger på, at IMO i virkeligheden har modarbejdet sine egne politiske mål, fordi organisationen ikke har ressourcer til at følge med udviklingen.
Det har ifølge forskerne resulteret i et IMO, der ikke kan tænke fremsynet og ikke evner at håndtere nye typer skibsbrændstoffer og andre teknologier som f.eks batterier og vindkraft.
“Vores forskning viser, at man i hele IMO’s historie kun har fokuseret på teknologier, der allerede eksisterer. Det vil sige, at man bare regulerer de brændstoffer, som industrien allerede har taget i brug. På den måde regulerer man altså retroaktivt. Samtidig har IMO ingen regulering, der direkte promoverer brugen af mere bæredygtige brændstoffer, som jo er det, vi har brug for,” siger Hanna Bach fra Lunds Universitet.
Tværtimod har organisationens mål om at reducere luftforurening fra skibe, der især består af udledning af svovl- og kvælstofoxider, skubbet udviklingen den forkerte vej:
”IMO har indtil nu fokuseret på luftforurening i stedet for drivhusgasser, og det har skabt en skævhed i lovrammerne, der i praksis betyder, at man binder industrien til fossile brændstoffer,” siger Teis Hansen og uddyber:
“Med den nuværende regulering promoverer IMO flydende naturgas som skibsbrændstof, fordi det kan mindske udledningen af svovl og kvælstof. Men det er altså et brændstof, der samtidig har bidraget til en 150 procents øgning af metanudledning – og det tal vil stige, fordi der bliver bestilt flere og flere skibe, der sejler på flydende naturgas. IMO modarbejder på den måde sit eget politiske mål om at mindske udledningen af drivhusgasser.”
IMO´s hovedkvarter har i dag ca. 300 ansatte - eller omkring det samme som de ansatte i Teknik og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune.
Og det er slet ikke nok, mener forskerne.
”Sekretariatet har brug for flere ressourcer. Både til mere mandskab og til at administrere andre slags politiske instrumenter, end de har i dag. Det kan fx være en global CO2-afgift, en global fond, der kan støtte omstillingen til grønne brændstoffer og andre typer økonomisk støtte til at fremme brugen af grønne teknologier,” siger Hanna Bach.
Ifølge forskerne mangler IMO-sekretariatet mandskab generelt, men også ansatte med de rette ekspertiser.
“Vi interviewede en ansat i IMO, som udtalte: ”Vi har ikke kapacitet til at følge alle de forskellige teknologier, og vi har ikke kapacitet til at tage gode finansieringsbeslutninger i form af, hvad vi skal støtte, og hvad vi ikke skal støtte.” Det er jo bemærkelsesværdigt,” siger Teis Hansen.
-emte
