Viking modtager pris for miljøindsats
Life-Saving Equipments produktionsanlæg i Laem Chabang i Thailand har fået tildelt miljøforvaltningsprisen Good Environmental Governance Award 2009 som anerkendelse for, at have overgået de landsdækkende standarder for miljøindsats og socialt ansvar.
Det er Industrial Estate Authority of Thailand (IEAT) der har tildelt Viking prisen i konkurrence med 138 thailandske virksomheder i Laem Chabangs industriområde syd for Bangkok. Viking er en af fem virksomheder der fik tildelt prisen.
Ifølge Morten Halfdan Petersen, direktør for Viking Life-Saving Equipment Thailand), har Viking sat de samme standarder for sundhed på arbejdspladsen, sikkerhed og miljø, som virksomheden fulgte i Danmark, da man udvidede sine aktiviteter i Thailand til det 500 medarbejdere store fabriksanlæg, der opererer i dag.
"Da vores branche handler om at redde liv, er vi nødt til at sikre, at vores produktkvalitet er ulastelig. En måde at gøre dette på er at sikre, at vores medarbejdere nyder godt af det bedste arbejdsmiljø", siger Morten Petersen.
Eftersom størstedelen af Vikings redningsprodukter, fra redningsveste til branddragter, overlevelsesdragter og redningsflåder, i dag fremstilles i Thailand, har virksomheden set det som en afgørende faktor, at medarbejderne anser Vikings engagement i deres land som et langsigtet engagement.
Kilde: Viking
