Transparens er byrde og gevinst - og løber nedad

Transparenstrykket på virksomheder er markant større end tidligere, og dermed behovet for data og dokumentation. Men virksomhedernes indsigt halter og det begrænser udbyttet den teknologi, der ellers er til rådighed.

Foto: 123rf.com

I årevis var transparens i leverandørkæder mest noget, store virksomheder fremviste i bæredygtighedsrapporter som et tegn på ansvarlighed. I dag er det lovpligtig infrastruktur. 

På trods af at de mest omfattende krav til information fra leverandørkæden, CSDDD, er blevet kraftigt beskåret, vokser kravet om information fra leverandørkædender stadig pga. bl.a. anden lovgivning, øget geopolitisk volatilitet, øget pres på klima og ressourcer og ændrede krav til virksomheder fra investorer og kapitalmarkeder.

Forskydninger i regulering, men stadig høje krav

Det begyndte ambitiøst. EU's Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) blev vedtaget i juli 2024 med krav om, at store EU-virksomheder skulle kortlægge og håndtere risici for menneskerettigheder og miljø på tværs af hele deres værdikæde. Kombineret med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der stillede krav om detaljeret bæredygtighedsrapportering, skabte de to direktiver tilsammen en todelt forpligtelse: virksomheder skulle både handle og dokumentere.

Sådan blev det som bekendt ikke. 

Det betyder dog ikke at transparenstrykket er forsvundet. For nok er kravene forenklet gennem omnibus 1, men andre reguleringer – f.eks. USA’s Uyghur Forced Labor Prevention Act, EU's Skovrydningsforordning (EUDR) og EU's Digital Product Passport – kræver fortsat dokumentation. 

Og selvom det reviderede CSDDD som udgangspunkt kun forpligter virksomhederne til at lave due diligence i første led af værdikæden (tier 1), så kræver de andre nævnte lovgivninger dokumentation for forholdene langt op i kæden. 

Hvad er transparens i en leverandørkæde?

Transparens i leverandørkæder refererer til processen med at indsamle, verificere og dele information om varers oprindelse, produktionspraksis og bevægelse gennem forsyningsnetværket – herunder data om produktionsforhold, miljøpåvirkninger og regulatorisk overholdelse.

Man kan skelne mellem intern og ekstern transparens. Den interne handler om, at virksomheden selv ved, hvad der sker i kæden. Den eksterne er, hvad der kommunikeres til kunder, investorer og myndigheder. 

Transparens inkluderer robust dokumentation og en forståelig, offentlig præsentation af, hvad en virksomhed gør, og hvor effektive foranstaltningerne er.

Viden om kæderne halter

Men virksomhederne har typisk temmelig langt igen. McKinseys seneste survey af 100 supply chain-ledere på tværs af brancher og geografi, publiceret i januar 2026, viste, at flertallet af virksomheder stadig kun forstår deres leverandørkæderisici i første led. 

Men at det jo er ret umuligt at styre, kontrollere og forandre noget, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre. 

Hvis den situation skal ændre sig, så er der ikke nogen vej uden om, at langt flere virksomheder end de store, som er dækket af CSDDD, får data og dokumentation i orden. 

For transparenskrav og -behov løber nedad, så krav til de store virksomheder også bliver indirekte krav til deres leverandører, som skal bruge information fra sine leverandører osv. osv. Så på den måde skal om ikke alle så i hvert fald mange levere data, certifikater og risikovurderinger. 

Teknologier tilbyder nye løsninger

Den teknologiske udvikling stiller virksomhederne store gevinster i udsigt ift. arbejdet med transparens. Og løfterne bliver købt: En Gartner-undersøgelse af 509 supply chain-ledere i 2025 peger på, at "ændringer i arbejdsformer drevet af fremskridt inden for AI og agentic AI" vil være den mest indflydelsesrige driver for fremtidig supply chain-performance de næste to år. 

I halen af den stærkt øgede brug af teknologi i arbejdet med værdikæder finder man også fundamentale overvejelser om cybersikkerhed og databeskyttelse. Det kræver sine helt egne overvejelser, som temapartneren Sirius Advokater fortæller meget mere om i denne artikel.

Ud over AI er en række andre teknologier i spil. Det drejer sig om f.eks.:

  • data-platforme, hvor leverandør-, produkt- og ordredata samles på tværs af systemer, så man etablerer og arbejder ud fra samme grundlag på tværs af virksomheden
  • nye og bedre stregkoder som kan bære flere informationer om f.eks. oprindelse, materialer, certificeringer eller produktionsforhold. Det passer rigtig godt til f.eks. det digitale produktpas, som ecodesign-forordningen stiller krav om.
  • Muligheden for at etablere digitale tvillinger, som her er en virtuel model af en fysisk forsyningskæde, hjælper virksomheder med at simulere scenarier og teste beslutninger. I forhold til transparens er styrken, at digitale tvillinger giver et mere sammenhængende overblik over, hvordan processer, risici og flow hænger sammen.

Men det kræver stadig adgang til data

I praksis er det sjældent én teknologi, der skaber transparens alene. De bedste løsninger kombinerer ifølge CSR.dk’s søstermedie, SCM.dk, typisk fire ting: standardiserede data, automatisk registrering, analyseværktøjer og ledelsesmæssig governance. 

SCM.dk’s dækning peger dog også på, at gennemsigtighed i kæden kræver både teknologi og pålidelige data, og at udfordringen ofte ligger i datakvalitet snarere end i manglen på systemer. Som når PwC's Digital Trends in Operations Survey fra 2025 finder, at 53 procent af organisationer nu i større eller mindre grad bruger AI til at forudse og afbøde forstyrrelser i forsyningskæden – men disse værktøjer forudsætter netop den datamæssige synlighed, som transparens giver adgang til.

De teknologier, der kan levere en transparensgevinst, virker altså kun, når grundlaget er på plads: strukturerede data, kortlagte leverandørled og klarhed om roller og ansvar. Og så er vi tilbage til konstateringen, at de færreste virksomheder har et godt overblik over sin værdikæde. 

Transparens er altså hverken udelukkende en byrde eller en gevinst. Det er et krav, der – håndteret rigtigt – kan udvikle den måde, en virksomhed forstår og styrer sin egen forretning på. For virksomheder, der investerer i at kunne netop det, ser det ud til, at døren til at vinde ordrer, kontrollere sine risici og leve op til lovgivningen står åben. 

Gode råd fra best practice

Spørger man AI, i dette tilfælde Claude, hvad virksomheder, der er gode til transparens, gør, så fremhæver appen i hvert fald tre relevante forhold: 

1. Begynd med kortlægning – ikke teknologi

De bedste virksomheder begynder ikke med et it-system. De kortlægger først systematisk, hvem deres leverandører faktisk er på tværs af tier 1, 2 og 3, gradvist og ofte med fokus på høj-risiko først.

2. Gør data tilgængelige og handlingsbare på tværs af organisationen

En 2025-analyse fra HCLTech er, at transparens hos de bedste virksomheder bruges aktivt til at isolere kvalitetsproblemer, omdirigere lager og stille leverandører til ansvar i realtid. Det kræver, at synlighed er bygget ind i indkøbsprocesserne og ikke kun eksisterer i en separat compliance-rapporteringsstruktur.

3. Align interne KPI'er

De bedste virksomheder har justeret deres interne incitamentsstrukturer, så transparens og bæredygtighed indgår i de mål, indkøbere faktisk bedømmes på, og ikke kun pris og leveringstid.

Maritimedanmark.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Vexve Denmark | Frese A/S

Sponseret

Smartere køling kan spare brændstof og reducere CO₂

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Transparens i leverandørkæden

Viden om og data på, hvad der foregår i ens leverandørkæde, er i stigende grad afgørende, når man vil drive og udvikle sin forretning - uanset om det er med fokus på kommercielle eller bæredygtighedsmål. Det voksende fokus på transparens er drevet af udviklingen i lovgivning, teknologi og kundeforventninger, som desuden bider hinanden i halen. I et fælles tema på CSR.dk, SCM.dk,  produktion.dk og maritime.dk afdækker vi, hvordan man får adgang til information, hvad den kan bruges til og hvad værdien af transparens er.  

Relateret indhold

07.06.2026Maritimedanmark.dk

HD Hyundai vil bringe atomkraft til biltransportskibe

04.06.2026Maritimedanmark.dk

Hård kritik af regeringens plan om passagerafgift på krydstogtskibe

Annonce

09.06.2026Maritimedanmark.dk

Panamakanalen indfører restriktioner

08.06.2026Maritimedanmark.dk

Houthier truer med nye angreb i Rødehavet

03.06.2026Maritimedanmark.dk

Danske Maritime: Nyt regeringsgrundlag styrker forsvar, innovation og grøn omstilling

29.05.2026Maritimedanmark.dk

Terma buldrer frem i et marked med stor efterspørgsel

27.05.2026Maritimedanmark.dk

Transparens er byrde og gevinst - og løber nedad

26.05.2026Maritimedanmark.dk

Norske værfter går sammen om at bygge krigsskibe

20.05.2026Maritimedanmark.dk

Genindsættelsen af elfærge udsættes igen

20.05.2026Maritimedanmark.dk

USA rejser sag mod containerproducenter for prisaftaler

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,

Se flere temaer

Events

Se alle