Kongsberg Maritime køber finske Steerprop
Kongsberg Maritime har indgået en aftale om at overtage den finske producent af fremdrivningssystemer Steerprop, der blandt andet leverer løsninger til isbrydere, polarforskningsskibe og offshorefartøjer.
Foto: Steerprop
Steerprop har systemer installeret på mere end 400 skibe globalt og en betydelig ordrebog, hvor en stor del er knyttet til arktiske projekter og isklassede skibe.
Ifølge Kongsberg Maritime skal opkøbet styrke koncernens position inden for fremdrivningssystemer til krævende maritime operationer.
”Steerprop har udviklet stærk teknologi, værdifulde kunderelationer og en førende position inden for arktisk fremdrivning,” siger Ville Rimpilä, Senior Vice President for Thruster Systems i Kongsberg Maritime.
De to selskaber fortsætter som selvstændige virksomheder, indtil transaktionen er gennemført. Herefter er planen, at Steerprop gradvist integreres i Kongsberg Maritime.
Handlen er betinget af myndighedernes godkendelse.
-emte
