Viben eskorterede til kongeligt bryllup
Flådens standard flex fartøj Viben havde i sidste uge det ærefulde hverv, at eskorterede Kongeskibet Dannebrog med HM Dronningen og HKH Prinsgemalen om bord til Stockholm, hvor de deltog i festlighederne i forbindelse med det kongelige bryllup.
På kajen i Gamla Stan, i centrum af den svenske hovedstad, stod tusindvis af forventningsfulde svenskere fredag eftermiddag klar til at modtage skibene. Dannebrig tog plads umiddelbart foran Kongeskibet Norge. Dermed var verdens to eneste tilbageværende kongeskibe for en sjælden gang forenet.
Efter vielsen i Storkyrkan blev Kronprinsesse Victoria og Prins Daniel roet gennem Vasadjupet forbi de mange orlogsskibe. Det svenske Kronprinspar vinkede glædestrålende op mod Viben, som tak for paraden og det udråbte trefoldige leve.
Mandag aften afgives der salut for HKH Prinsgemalen for at markere afslutningen på den formelle del af Vibens kongedeling.
Kilde: SOK
