Havvindmølleparker kan også producere fødevarer
Et nyt forskningsprojekt med deltagelse af bl.a. universiteterne i Aarhus og København viser, at havvindmølleparker er et rigtigt godt sted at dyrke sukkertang, som kan anvendes til bl.a. fødevarer, foder og bioraffinering.
Teis Boderskov, Aahus Universitet, høster sukkertang i vindmølleparken Vesterhav Syd. Foto: Aarhus Universitet
”Vi har teknologien klar. Vi er klar til at dyrke i stor skala. Det, vi mangler nu, er medspillere, som kan aftage og anvende de produkter, vi kan producere”, siger Annette Bruhn, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Beregninger viser, at selv en begrænset udnyttelse af arealerne mellem vindmøllerne kan skabe en betydelig produktion af tang og andre marine råvarer. Potentialet er stort nok til at understøtte nye værdikæder. Men produktionen alene skaber ikke et marked.
”Vi skal have fødevareproducenter og dagligvarebutikkerne på banen. Vi skal have måltidskassefirmaerne, kantinerne og skolekøkkenerne med. Det er dem, der er med til at forme danskernes madvaner”, siger Annette Bruhn.
Forsøg har vist, at tang kan dyrkes i stor skala, at den stortrives under danske forhold, og at den samtidig optager næringsstoffer fra havet under væksten.
Når tangen høstes, flyttes næringsstofferne fra havet tilbage til land, hvor biomassen kan bruges til fødevarer, ingredienser som f.eks. geleringsmidler, stabilisatorer eller antioxidanter, eller til foder eller biomaterialer, som f.eks. plast, tekstil eller isolering.
Tangdyrkning er ikke en løsning på problemerne med næringsstofudledninger til havet. Udledningerne skal fortsat reduceres ved kilden. Men tang kan være et supplement, som både producerer værdifulde råvarer og bidrager til at fjerne en del af de næringsstoffer, der allerede befinder sig i havmiljøet.
”Vi tager ikke nye områder i brug. Vi bruger områder, som allerede er udlagt til noget andet. Samtidig kan vi dele infrastruktur, servicefartøjer og en række driftsopgaver,” siger Annette Bruhn.
Konceptet kaldes multi-use og bygger på, at flere aktiviteter deler både plads og ressourcer på havet. Ideen er ikke kun at reducere arealkonflikter, men også at mindske omkostninger og klimaaftryk ved at bruge den samme infrastruktur til flere formål.
Partnerne i projektet er: Aarhus Universitet, Vattenfall, Kerteminde Seafarm, DTU Aqua, Kattegatcenteret og Københavns Universitet. Mads Hecter Kerteminde Seafarm.
-mauh
