Det var tæt på at gå helt galt
Besætningen om bord på det tyrkiske containerskib Kappa holdt vejret tidlig mandag morgen, da det 148 meter lange skib mistede styringen i Bosporusstrædet og fortsatte mod land nær Sariyer Yenikoy. På trods af at skibet lod begge ankre gå, nærmede det sig kysten mere og mere.
Foto: Directorate General of Coastal Safety
Til alles store lettelse stoppede skibet meget få meter før den tæt beboede kyst.
Al trafik i strædet var suspenderet i seks timer, mens bjærgningsmandskab arbejdede på at trække containerskibet, der stod fast på grunden, fri.
-mauh
