Torm topper liste over danske comebacks
Det er mere end vanskeligt at komme igen, når man først har været nede til tælling. Det gælder ikke kun i en boksering, men også i erhvervslivet. En ny liste udarbejdet af Berlingske Business Magasin viser nu, at rederiets Torm er den danske virksomhed der leveret det største comeback de senere år.
Torm kæmpede i flere år en voldsom kamp på gravens rand, men kunne i foråret 2015 aflyse begravelsen, da det lykkedes ledelsen at sikre det 127 år gamle rederi ny ejerkreds og kapital.
Det skete da kapitalfonden Oaktree sammen med flere ad rederiets banker gik sammen om at nedskrive og konvertere selskabets gæld til aktier.
Tager man Torms overskudsgrad i 2013 og 2014, og sammenligner den med overskudsgraden i 2015, så er overskudsgraden vokset med 47,9 procent - og den lå i 2015 på 26,5 procent. Det giver Torm en absolut topposition i Danmark – med Bankernes Kontaktservice på en andenplads og OFS Fitel Denmark på en tredjeplads.
Listen over de største comebacks i dansk erhvervsliv indgår i Berlingske Business Magasin nye Guld1000-liste, der netop er offentliggjort.
Kilde: Berlingske