Thorco skib på grund i Fransk Polynesien
Det dansk drevne fragtskib Thorco Lineage er drevet på grund på atollen Raroia i Fransk Polynesien, efter at skibet søndag blev ramt af tekniske problemer. Der er ingen oplysninger om udslip fra skibet. De lokale myndigheder har bedt om assistance fra den franske flåde.
Thorco Lineage var på vej fra Baltimore til Hobart da uheldet ramte.
Alle besætningsmedlemmer meldes i god behold, og skibets ejere er i kontakt med forsikringsselskab og myndigheder for at udarbejde en bjærgningsplan for skibet.
Thorco Lineage er 4 år gammelt, har en tonnage på 16.949 DWT og en længde på 132 meter.
Kilde: Radio New Zealand