Ny overenskomst for filippinske søfarende
Danske Rederier og Associated Marine Officer's and Seamen's Union of the Philippines har fornyet overenskomsterne for filippinske søfarende på DIS-skibe for en 2-årig periode me d virkning fra 1. april 2026.
Foto: Arkiv
Aftalen blev indgået i Manila og indeholder ifølge Danske Rederier bl.a. differentierede lønstigninger og en ny pensionsordning.
Direktør i Danske Rederier Anne Windfeldt Trolle siger i en kommentar, at aftalen er resultatet af en konstruktiv dialog og en fælles forståelse for balancerede løsninger, der skaber stabilitet og værdi for begge parter.
Samarbejdet mellem Danske Rederier og Associated Marine Officer's and Seamen's Union of the Philippines går tilbage til indførelsen af Dansk Internationalt Skibsregister i 1988. og har gennem årene omfattet mange tusinde filippinske søfarende.
-mauh
