Skyggeflåde tankskib bordet i Nordsøen
Belgien og Frankrig slog søndag i en fælles aktion til mod et tankskib, Ethera, der tilhører den iransk/russiske skyggeflåde. Tankskibet befandt sig i Nordsøen.
Foto: Belgisk forsvar
Belgiske specialstyrker, der blev transporteret ud til skibet af franske marinehelikoptere, tog natten til søndag kontrol med den 184 meter lange produkttanker, der angivelig er indregistreret i Guinea, og gav besætningen ordre til at søge havn i Zeebrugge.
Produkttankeren var undervejs til Rusland for at blive lastet.
Ethera kontrolleres sammen med en flåde på knap 40 skibe af iranske Mohammad Hossein Shamkhani, hvis far - Ali Shamkhani - var en højtstående rådgiver for det iranske præstestyre, og blandt de dræbte i et af krigens første angreb mod den iranske ledelse.
Billedet herover er offentliggjort af det belgiske forsvar og viser den natlige aktion.
-mauh
