STX i Norge får årets første kontrakt
Et af de fire norske værfter i STX gruppen har nu sikret sig en ordre på udrustning af et forsyningsskib. Skroget bygges i Rumænien hvorefter udrustningen finder sted i Norge. Men hvilket af værfterne der får ordren, er endnu ikke besluttet internt i STX Europe.
Ordren, der er den første ordre til STX i Norge i år, har også stor betydning for de norske udstyrsproducenter der kan se frem til at skulle levere udstyr til forsyningsskibet.
Forsyningsskibet bygges med STX PSV 09 CD design, hvilken ifølge STX Europesikrer et lavt energiforbrug.
Skibet er udstyret med installationer til indsamling af olie, nødbugsering og redningsgrej for op til 300 personer.
Det nye forsyningsskib er bestilt af det norske rederi Simon Møkster.
"Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med rederiet Simon Møkster. Dette er en vigtig kontrakt for den maritime industri i Norge", sier Roy Reite, direktør for STX Europes forretningsområde Offshore- og specialskibe.
Skibet skal leveres i fjerde kvartal 2011. Kontraktprisen er ikke aftalt.
Selv om dette er den første nye ordre de norske STX værfter har fået i år, så har værftsgruppen stadig 40 skibe i ordrebogen.
Kilde: TU.no
