Stor kranordre til Seasight Steel
Seasight Steel - der er en afdeling af Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri med speciale i stålkonstruktioner - har vundet en ordre på produktion af 73 OWPC kraner til den belgiske havmøllepark Northwind Offshore Wind Park.
”Seasight Steel er meget stolte over, at det har været muligt at kunne producere en kvalitetskran i Danmark med udelukkende europæiske leverandører til en konkurrencedygtig pris”, skriver Seasight Steel i en pressemeddelelse.
Kranerne er alle specialdesignet til formålet og efter krav fra Seasight Davits. Kranerne er beregnet til at skulle stå i et offshore-miljø i mange år.
Ordren er gået via firmaet Seasight Davits, der er delvist ejet af Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri, men ordren kom først i hus efter en skarp konkurrence med kranproducenter i hele Europa.
Kilde: Metal Supply