Stena Line giver store rabatter
Stena Line prøver at skaffe flere kunder på ruterne til Norge og Sverige ved at tilbyde rabatter på 20 procent. En dårlig start på sommeren med få bookinger, gør at man lige nu kan komme til Sverige med bil og fem personer for under 400 kroner.
”Det er ikke kriminelt, men vi har følt det nødvendigt at stimulere markedet og gøre det endnu mere attraktivt”, siger fragtchef Claus Riis fra Stena Line.
Skolernes sommerferie får netop nu flere til at rejse med færgene til Norge og Sverige, men generelt er efterspørgslen for højsæsonen fortsat en del mindre end i de foregående år.
Stena Line har endnu ikke overblik over, hvor stort faldet er i forhold til sidste års sommersæson.
Kilde: dr.dk/P4/ Nordjylland