Ruslands flåde planlægger isklasse-skibe
Rusland planlægger udvikling af nye isklasse militære fartøjer designet til arktiske operationer. En serie af isklassede patruljefartøjer skal bygges for at beskytte strategiske interesser i arktiske farvande, annoncerer det russiske forsvarsministerium.
”Forsvarsministeriet ser Arktis som en region af allerstørste betydning med hensyn til naturressourcer og strategiske interesser. Ruslands langsigtede økonomiske udvikling, dets energisikkerhed og internationale konkurrenceevne er direkte forbundet med udviklingen i Arktis”, siger forsvarsminister Sergey Sjojgu.
I en tale på et ministermøde i sidste uge, bekræftede den russiske forsvarsminister, Sergey Sjojgu , at spørgsmålet om at skabe de nye patruljefartøjer er under udarbejdelse , og at en beslutning skal træffes i 2014 , skriver RIA Novosti.
Sjojgu sagde også, at forsvarsministeriet sigter på udvikling af nye havne- og landingsbanefaciliteter i Arktis, herunder den i Franz Josef Land. Rusland har i 2013 investeret i genåbningen af en militær base, samt den lokale Temp flyveplads på Kotelny, en ø det nordlige Ny Sibiriske Øer.
Forsvarsministeren tilføjede, at den militære opbygning af kapaciteter i regionen er i overensstemmelse med landets arktiske strategi.
Kilde: Barents Observer