Nyt forskningsskib opkaldes efter prins
Norges første is-klassificerede forskningsfartøj vil blive opkaldt efter landets kronprins Haakon. Navnet blev valgt efter en konkurrence i norsk radio. Det nye isbrydende forskningsfartøj kommer til at koste 1,4 milliarder norske kroner.
”Juryen valgte navnet Kronprins Haakon, fordi det er et navn med lange kongelige polartraditioner, mens det på samme tid afspejler kronprinsens store engagement og dyb viden om klima og miljø i polarområderne”, står der på Polar Instituttets hjemmeside.
Det norske Polar Institut, Institut for Havforskning og Universitetet i Tromsø i april annoncerede en konkurrence blandt lytterne af det populære radioprogram "Norgesglasset" om at komme op med det bedste navn til skibet.
Det nye forskningsfartøj vil have isklasse Polar 10 Icebreaker. Det får kabine-plads til en besætning på mindst 50 og er udstyret til forskningstogter på op til seks ugers varighed i isfyldt farvand. Skibet bliver 100 meter lang og 21 meter bred.
Folk indsendte mere end 1000 forslag, de fleste af dem var navne på berømte polarforskere, polarjægere, forskere og opdagelsesrejsende.
Vinderen vil blive inviteret til fartøjets navngivning i 2015.
Kilde: barentsobserver.com