Produktion af el-hurtigfærge skrider frem
Produktionen af den første af tre eldrevne hurtigfærger til Molslinjen på Incats værft i Tasmanien skrider planmæssigt frem.
Foto: Incat Tasmania
Færgens 129 meter lange skrog er nu rullet videre i produktionshallen, så konstruktionen af passagerdæksoverbygninger kan gå i gang.
De nye hurtigfærger får hver en batteripakke på 45.000 kWh, der driver motorer med en samlet ydeevne på 70.650 hestekræfter.
Der bliver plads til 1.483 passagerer og 500 biler på overfarten, der tilbagelægges med en fart på op til 40 knob.
Færgerne ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028. Første færge skal gå i drift til februar 2028.
-mauh
