Mulighed for kasinoer på to DFDS færger
Det er udsigt til at DFDS kunder på ruten mellem Oslo og København inden længe kan sætte sig til det grønne roulettebord om bord på rederiets to store færger. Det sker efter at den danske regering har besluttet, at der nu kan ansøges om to kasinoer til søs.
"Det vil vi nu se nærmere på i DFDS Seaways. Det kunne være en god mulighed for at udvikle vores service om bord på Crown og Pearl of Scandinavia på Oslo - København med yderligere kvalitetsunderholdning, som ville passe godt sammen med vores gode restauranter, de klassiske barmiljøer og den øvrige underholdning om bord," siger Seaways-direktør Carsten Jensen.
"Vi har behov for hele tiden at udvide paletten af gode tilbud til kunderne, så vi står stærkere i konkurrencen og kan forbedre indtjeningen om bord. Derfor vil vi nu se nærmere på tallene og den ganske store investering, som det vil kræve at etablere kasinoer om bord", siger han.
En evt. tilladelse må under alle omstændigheder afvente, at ansøgningsfristen udløber om to måneder.
Kilde: DFDS Weekly
