Mekanord leverer gear til Rolls Royce
Mekanord skal levere gear til to nyudviklede naturgas-drevne containerfragtskibe, der er baseret på Rolls Royce prisvindende skibsdesign ’Environship Concept’. Leveringerne indgår i en større aftale med Rolls Royce om leverancer til flere nye skibe.
”Valget af Mekanord som samarbejdspartner på gearsiden i prestigeprojekter med helt nye og miljøvenlige skibsdesigns og fremdrivningssystemer sætter vore kompetencer i et stærkt lys. Rolls Royce har valgt vore gear frem for deres egne gear, fordi vi er stærkere på både kvalitet, leveringstid og pris, samtidig med at vi er i stand til at tilpasse vore gear til det specifikke behov i de enkelte skibsdesigns”, siger Søren Klyvø, direktør for Mekanord.
I fremdrivningsløsningen indgår en af Mekanord’s største geartyper –type 80 , som har en vægt på 14 tons og kan overføre motoreffekter op til 10.000 kW.
Det er det norske rederi Nor Lines, der har bestilt to skibe til levering i 2013 med option på yderligere to skibe. Skibe bygges i Kina og skal efter levering indgå på fragtruterne langs den norske vestkyst.
Læs mere om de nye skibe HER og HER
Endvidere indgår der gear fra Mekanord (type 70) i fremdrivningsløsningen fra Rolls Royce til et fragtskib bestilt af det norske rederi Eidsvaag. Her er der ligeledes tale om et naturgas-drevet skib designet af Rolls Royce. Skibet leveres i 2013 fra det norske værft STX OSV og skal bruges til at fragte foder til fiskefarme på havet.
Læs mere om projektet HER
Mekanord har i mere end 30 år udviklet, produceret og serviceret marinegear i effektstørrelsen fra 150 kW op til 10.000 kW. Over 1.200 marinegear er leveret fra fabrikken i Frederikshavn til kunder i hele verden, til alt fra slæbe- og patruljebåde til offshore supply skibe, fragtskibe og færger.
Kilde: Mekanord
