Maersk topper på rettidighed i marts
Det står fortsat sløjt til når det gælder containerrederierne evne til at overholde deres egne sejlplaner. I gennemsnit nåede kun 57,5 procent af alle containerskibe frem til tiden, hvilket dog er en forbedring på 3 procentpoint i forhold til samme måned sidste år.
Foto: Maersk
Bedst klarede danske Maersk sig, med en rettidighed på 66,9 procent, efterfulgt af rederiets nye partner fra Gemini-samarbejdet, der ifølge Sea-Intelligences månedlige opgørelse præsterede en rettidighed på 64,3 procent.
På tredjepladsen, efter de to alliancepartnere, finder man MSC med en rettidighed på 61,9 procent.
-mauh