Mærsk tager levering af Majestic Mærsk
Maersk Line har taget levering af det andet containerskib i serien på 20 Triple-E containerskibe som rederiet har kontraheret på DSME-værftet i Sydkorea. Majestic Mærsk er lige nu på vej fra Busan til Kwangyang med sin første last af containere.
Stadig flere rederier vælger at kontrahere de såkaldte ULCS'ere, containerskibe med en kapacitet på over 10.000 TEU, i et forsøg på at nedbringe enhedsomkostningerne. Ifølge nye tal fra Alphaliner vil der alene i år tilgå markedet 34 containerskibe med en kapacitet på mere end 13.000 TEU.
Majestic Mærsk vil som det første, og måske eneste, af de nye Triple-E skibe anløbe København, hvor det i slutningen af september vil blive vist frem for offentligheden.
Det tredje containerskib i serien, Mary Mærsk, er i netop vendt tilbage til værftet efter prøvesejladse.
Redaktionen takker Vladimir Toniæ for billedet af Maersk Majestic i havnen i Busan, og af billedet herunder af Mary Mærsk der står ud på prøvesejlads.