Maersk og CMA CGM ønsker gratiskvoter
EU Parlamentet og EU Kommissionen er opsat på at inkludere skibsfarten i CO2 kvotesystemet. Men sker det, ønsker Maersk og CMA CGM, at der skal gives gratis kvoter til de rederier, der har de mest effektive flåder. Samtidig ønsker de kvotesystemet begrænset til de sejlads indenfor EU, skriver Lloyds List.
Både Maersk og franske CMA CGM har lovet sig selv og omverdenen, at de fra 2050 vil drive en flåde, der slet ikke udleder CO2. Og for at belønne rederier, der arbejder målbevidst på at nedbringe CO2 udledningerne, ønsker de, at EU Kommissionen tildeler gratis CO2-kvoter, når og hvis skibsfarten bliver indrullet i systemet.
Og Maersk argumenterer for, at tildelingen skal baseres på en vurdering af hele flådens præstation i forhold til udledningen og ikke på de enkelte skibes udledning.
“Det vil muliggøre en optimering af flåden, hvilket giver rederne mulighed for at prioritere de mest omkostningseffektive investeringer i reduktion af udledningerne og tilskynde til det største omfang af grønne investeringer,” siger Maersk i en udtalelse.
EU Parlamentets forslag omkring inkludering af skibsfarten i kvotesystemet indeholder i dag ingen gratis-tildelinger.
I henvendelsen til Kommissionen opfordrer Maersk og CMA CGM også til, at kvotesystemet kun kommer til at dække skibsfart inden for EU og EØS af flygt for mulige negative reaktioner fra andre regioner i verden, hvis internationale rejser fra og til de europæiske lande også bliver omfattet.
Kilde: Lloyds LIst