Houthier gør klar til at lukke Bab el-Mandeb strædet
Iran har anmodet Houthi-oprørerne om at gøre klar til at lukke for gennemsejling af Bab el-Mandeb strædet, og dermed for sejlads gennem Det Røde Hav. Ordren til at lukke strædet vil ifølge anonyme kilder tæt på det iranske styre blive givet, hvis USA angriber den iranske energiforsyning.
Arkiv. Foto: Royal Navy
The New York Post citerer nyhedsbureauet Reuters for, at Houthierne med hjælp fra iranerne har bragt affyringsramper for missiler og droner i stilling ved strædet, og blot afventer ordren.
Hvis en lukning af strædet bliver en realitet, vil det begrænse den globale energiforsyning yderligere, og tvinge containerrederierne tilbage til den lange sejlads syd om Afrika.
Natten til fredag gennemførte USA på ny bombetogter mod iranske kommando-, radar og missilfaciliteter. Og Iran svarede igen ved at angribe amerikanske mål i Mellemøsten.
Der er ingen meldinger om nye angreb mod skibe nær Hormuzstrædet.
-mauh
