Mærsk Line har tabt markedsandele
Maersk Line har tabt en væsentlig bid af contailermarkedet siden 2008, hvis man kigger på andelen af den eksisterende kapacitet. Det viser en ny opgørelse fra analysehuset Seaintel.
Med en andel på 36 procent af kapaciteten blandt de fire største containerrederier, er Maersk Line fortsat det klart førende rederi. Men tallet er ifølge Seaintel’s opgørelse faldet fra 42 procent i maj 2008.
”Da Maersk Line var anset som en af drivkrafterne i ratekrigen i 2011 - en tilgang der efterfølgende blev opgivet i 2012, hvor Søren Skou tog over som administrerende direktør, står det klart, at forsøget på at løfte markedsandelen ikke lykkedes”, skriver Seaintel i analysen.
Kilde: euroinvestor.dk