Somaliske pirater slår til igen
Pirater kaprede sent søndag et fragtskib seks sømil nordøst for den somaliske havneby Garacad, og tvang skibet ind i somalisk farvand. Det er tredje gang i løbet af mindre end en uge, at pirater kaprer et skib ud for Somalia.
Foto: UKMTO
The United Kingdom Maritime Trade Operations bekræfter hændelsen, og opfordrer alle skibe i farvandet til at udvise den største forsigtighed.
Tirsdag i sidste uge angreb somaliske pirater MR-tankskibet Honour 25 på en position 25 sømil ud for den somaliske kyst, kaprede skibet og tog den 17 mand stor besætning til fange. Også tankskibet blev efterfølgende sejlet ind i somalisk farvand.
Yderligere to skibe blev i sidste uge angrebet af pirater ud for Somalia, og et somalisk fiskerfartøj kapret.
Pirateriet ud for Somalia begyndte at blomstre op igen i slutningen af sidste år, efter en næsten fem år lang pause.
Truslen fra de somaliske piraterne toppede i 2011, hvor der fandt mere end 200 angreb sted.
-mauh
