Grundstødt klimaaftale debatteres på ny
IMOs klimaudvalg - Marine Environment Protection Committee (MEPC) - er mandag til fredag i denne uge samlet i London, for at debattere den klimaaftale for skibsfarten, Net Zero Framework, der sidste år blev sendt til hjørnespark af en række lande med USA i spidsen.
Foto: Green Global Futureer
Forud for denne uges debat, var der i sidste uge en række tekniske drøftelser der ifølge iagttagere forløb bedre end frygtet. Kun fire stater nægtede eksplicit at engagere sig i emner relateret til CO2-prissætning.
Hvad der kommer til at ske i denne uge er naturligvis ukendt, men der er næppe udsigt til at fronterne har flyttet sig væsentlig, siden det lykkedes et flertal at forhindre klimaafgiften i at træde i kraft.
-mauh
