300 års danske skibsjournaler online
Siden 1675 har danske kaptajner og styrmænd haft pligt til at føre skibsjournal. I dag opbevares tusindvis af disse i Rigsarkivet, og de bliver nu gradvist gjort tilgængelige online. Dermed bliver skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
Foto: Eigsarkivet
”Med Havets Arkiv får vi et helt nyt historisk værktøj, hvor skibsjournalernes præcise og samtidige noteringer bringer os helt tæt på fortidens virkelighed. Vi kan i mange tilfælde be- eller afkræfte konkrete begivenheder, sejlruter og vejrsituationer – og dermed nuancere eller ændre vores forståelse af historien”, siger faglig projektleder Adam Jon Kronegh.
Man kan fx få svar på, hvad der skete der under den historiske storm ved Slaget ved Køge Bugt i 1710, og hvordan emigranter sejlede med Thingvalla-linjen til New York, da over 300.000 danskere emigrerede til USA i 1800- og 1900-tallet.
Selvom skibsjournalerne i dag er en vigtig kilde til klimadata og navigation, havde de oprindeligt et helt andet formål. Journalerne blev ført af juridiske og administrative grunde – for at dokumentere sejlads, last og hændelser ombord, så ansvar kunne placeres. Denne funktion er stadig gældende i dag, hvor logbøger fortsat er obligatoriske i søfarten.
Netop derfor er skibsjournalerne et stærkt eksempel på, hvordan historiske kilder kan få ny betydning: Skabt til kontrol og ansvar men i dag helt centrale for forskning i klima, historie og menneskers liv til søs.
Skibsjournalerne rummer meget præcise, samtidige noteringer af tid, position og vejrforhold, dag for dag og time for time. Det betyder, at man i mange tilfælde kan komme helt tæt på historiske begivenheder: Hvis et dansk skib befandt sig i nærheden, kan dets observationer give et konkret og uafhængigt indblik i, hvad der faktisk fandt sted – på havet og i verden omkring det.
”Først og fremmest bidrager Havets Arkiv med vigtig viden til klimaforskning. Som amatør slægtsforsker glæder jeg mig ekstra meget til at dykke ned i denne skattekiste af informationer fra gammel tid”, siger Ulrik Smith Korsholm, vicedirektør og Chief Scientist på DMI.
-mauh
