LNG-tanker angrebet ved Hormuz trods iransk tilladelse
En LNG-tanker med kurs mod Pakistan blev fredag angrebet nær Hormuzstrædet, selv om Iran få timer tidligere havde givet tilladelse til sikker passage.
Arkivfoto. Foto: IMO
Pakistan havde forhandlet med de iranske myndigheder om sikker passage for det Marshalløerne-registrerede LNG-tankskib Al Mayeda, der var lastet med naturgas fra Qatar.
Det oplyser Bloomberg på baggrund af kilder med direkte kendskab til forhandlingerne.
Trods den iranske tilladelse blev tankskibet ramt af et projektil og måtte vende om og sejle tilbage i Den Persiske Golf.
Det er uvist, hvem der stod bag angrebet, men hændelsen understreger den fortsatte usikkerhed i Hormuzstrædet, hvor LNG-transporterne i oktober kun udgjorde omkring 30 pct. af niveauet før krigen, skriver Bloomberg.
-emte
