Knud E. Hansen designer skibe til DFDS
Knud E. Hansen har i de sidste fire måneder arbejdet tæt sammen med DFDS og det kinesiske skibsværft CSC Jinling Shipyard om to store ro/ro-skibe. Det har ført til en ny generation ro/ro-skibe, der hæver overliggeren for miljøvenlig transport.
Ro/ro-skibene bliver blandt de største i verden og bliver miljøvenlige i et hidtil uset omfang. Energieffektivitetsdesignindekset er en stor udfordring for ro/ro-skibe, og der har i arbejdet været et stort fokus på strukturelle løsninger og optimeret hydrodynamisk kapacitet.
Knud E. Hansens opgave bliver nu at videreudvikle designet til et basisdesign. Skibet får en kapacitet på 6.700 lanemeter svarende til 450 trailere. Det bliver 235 meter langt og får en bredde på 33 meter. Det kommer til at sejle med en fart på 21 knob.
Kilde: Knud E. Hansen