Houthier truer med nye angreb i Rødehavet
Houthie-militsen truer nu med at angribe alle israelske skibe, og skibe der anløber israelske havne, hvis de passerer Det Røde Hav. Truslen kommer samtidig med, at houthierne har gennemført de første missilangreb på Israel i flere uger.
Foto: Youtube
En talsmand for houthierne, Yahya Saree, siger i en tv-transmitteret tale, at der er tale om en total blokade mod alle israelske skibe, og skibe der på nogen måde har forbindelse til Israel.
Dermed er der på ny risiko for, at den internationale skibstrafik i Det Røde Hav kan blive ramt af mere eller mindre tilfældige angreb.
Houthierne begrunder de genoptagne angreb med israelske angreb ind i Libanon.
-mauh
