Hempel vil stoppe produktion i Danmark
Medarbejderne på Hempel er i dag blevet orienteret om, at Gruppens ejere - J.C. Hempel's Fond - har direktionen grønt lys til at indstille koncernens produktion i Danmark.. Medarbejderne involveres nu i en proces, der afgør produktionens fremtid i Danmark.
"Globalt set er Hempel A/S i en stærk vækstfase, men vi opererer i et omskifteligt marked og er i hård konkurrence med andre internationale producenter af maling. Det betyder, at det desværre ikke længere er muligt at producere maling til konkurrencedygtige priser i Danmark. Vi er derfor kommet i en situation, hvor vi må overveje at flytte produktionen til Polen for at sikre den fremtidige konkurrencedygtighed," siger Pierre-Yves Jullien, CEO for Hempel Gruppen.
Den endelige beslutning træffes inden for 21 dage.
Direktionens mandat gælder udelukkende en lukning af produktions- og logistikaktiviteterne. Der er ikke planer om at afvikle Hempel's øvrige afdelinger i Kgs. Lyngby.
Hvis lukningen bliver en realitet, vil der fortsat blive produceret maling over de næste to år, hvorefter lukningen vil finde sted.
Kilde: Hempel Gruppen
