Hapag-Lloyd lancerer obligationsudbud
Containerrederiet Hapag-Lloyd lancerede i dag en euro obligation med et volumen på 150 millioner EUR og en løbetid på fem år. En del af provenuet vil blive anvendt til førtidsindfrielse af lån på omkring 50 millioner USD dollar, cirka 47 millioner EUR, med udløb i 2017.
Det amerikanske dollarlån lød oprindeligt på 250 millioner USD , hvoraf halvdelen allerede var tilbagebetalt i 2015. Det resterende provenu på den nye euro-obligation vil blive anvendt til selskabets generelle drift, herunder yderligere tilbagebetaling af eksisterende gæld.
Den nye euro obligation vil blive noteret på Luxembourg Stock Exchange. Alle Hapag-Lloyds eksisterende obligationer er noteret til kurs over pari. Selskabets aktier, som blev noteret på børsen i november 2015, ligger også højere end emissionskursen.
Kilde: Hapag-Lloyd AG