Danpilot har stigende omsætning men faldende overskud
Danpilot kom ud af 2025 med et overskud efter skat på 1,6 millioner kroner, mod et overskud på 2,5 millioner kroner i 2024. Omsætningen steg til gengæld fra 567 millioner kroner i 2024 til 599 millioner kroner i 2025.
Foto: DanPilot
“2025 viser en virksomhed med høj aktivitet og en stærk samfundsopgave. Vi har leveret stabil drift under stigende krav – og det giver et klart udgangspunkt for det videre arbejde med at styrke robusthed og effektivitet”, siger Janni Torp Kjærgaard, administrerende direktør i Danpilot.
Ledelsen skriver i en kommentar til regnskabet, at øgede omkostninger – særligt til bemanding, beredskab og forberedelse til nye lovkrav – påvirket årets resultat.
“2025 har været et år med høj aktivitet og store krav til organisationen. Det er lykkedes at fastholde et højt sikkerheds- og serviceniveau samtidig med, at der er taget vigtige skridt i forhold til at styrke kapaciteten og forberede DanPilot på de kommende års krav”, siger bestyrelsesformand Troels Blicher Danielsen.
For 2026 forventer Danpilot, der har godt 400 medarbejdere, et resultat i niveauet 1-3 millioner kroner.
-mauh
