Hanjin´s sidste containerskib blev lyseblåt
På mindre end et år er det sidste spor af Sydkoreas en gang så stolte Hanjin Shipping væk fra verdenshavene. Hanjin Scarlet var det sidste containerskib, der bar Hanjin-navnet, men det blev tidligere i denne måned omdøbt til Maersk Lyo.
Dermed er Hanjin-navnet gået over i den maritime historie kort tid inden et-årsdagen for rederiets kollaps 31. august 2016.
Det 5.067 TEU store Hanjin Scarlet var et af de mere højprofilerede i kølvandet på Hanjin´s konkurs, da skibet med dets besætning lå strandet ud for den canadiske vestkyst i mange måneder, mens de ventede på, at kreditorerne skulle færdiggøre salget af skibet.
Det er så sket nu - og skibet er blevet en del af Maersk Line og indsat på ruterne over Stillehavet.
Kilde: Splash