Gemini vender tilbage til Rødehavet
Den dansk-tyske Gemini containerskibealliance mellem Maersk og Hapag-Lloyd har besluttet, at alliancens ME11-rute mellem Indien, Mellemøsten og Middelhavet, fra midt på måneden skal passere gennem Rødehavet. Passagen sker under flådebeskyttelse.
Foto: Bundeswehr
Første vestgående afgang bliver med Albert Mærsk, og første østgående afgang med Astrid Mærsk.
EU NAVFOR Operation Aspides kommer til at stå for flådebeskyttelsen. Danmark bidrager i øjeblikket ikke til flådestyrken, men det gør Tyskland.
Alliancens to store ruter til Asien, AE12 og AE15, vil – indtil videre - fortsat sejle syd om Afrika.
-mauh
