Fra værftsnation til maritim nation
Danske Maritimes årsmøde, der blev afholdt den 20. maj, trak tråde fra de gamle værfter til den moderne højteknologiske maritime industri, og politikere gav løfter om at se på EU-udbud af forsvarets skibe, montørordning og finansiering.
Flere talere på Danske Maritimes årsmøde fortalte om den udvikling, som den maritime industri har gennemgået med stor succes de sidste 20-30 år, hvor der er vokset nye virksomheder ud af de gamle værfter, og hvor de maritime virksomheder i dag har et samlet større overskud og højere produktivitet end de værfter, de har erstattet.
Thomas Roslyng Olesen, ph.d. fra CBS Maritime, talte om Danmarks forvandling fra en værftsnation til en maritim nation. Hans budskab var, at de virksomheder, der er opstået ud fra de hedengangne store værfter, tjener flere penge, har nogenlunde samme omsætning, færre medarbejdere og samlet se en højere produktivitet. Det er desuden medarbejdere med en helt anden uddannelsesprofil med længerevarende uddannelser end tidligere, hvor der var en hovedvægt af værftsarbejdere i blåt arbejdstøj.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen kaldte den maritime industri for et mønstereksempel på, hvordan det kan lade sig gøre at vende en branche med succes. Hun mener, det i høj grad skyldes innovative virksomheder og personer, som har kunnet tage over, hvor de store værfter slap og har formået at genopfinde den maritime industri.
Hun bemærkede, at regeringen er meget opmærksom på den maritime industri som en rigtig vigtig sektor med mange arbejdspladser og fortsatte muligheder for at udvikle sig, ikke mindst fordi branchen står for grønne teknologier, der er voksende efterspørgsel efter. Hun fremhævede den maritime industri som særlig omstillingsparat, noget som andre brancher kunne lære noget af.
I den afsluttende debat mellem en række folketingspolitikere kom de blandt andet ind på det forhold, at Danmark som eneste EU-land udbyder byggeriet af flådefartøjer i EU-udbud. Bjarne Laustsen (S) bemærkede i den forbindelse, at det ikke giver mening at udbyde 53 flådefartøjer som eneste EU-land, når de danske værfter ikke har mulighed for at byde på andre landes krigsskibe.
Kilde: Danske Maritime
