Flydedok sunket ved Lindø
Sent onsdag aften begyndte en stor flydedok, der lå ved kaj hos H.J. Hansen at tage vand ind, da pumperne svigtede svigtede. Den godt 2.800 tons tunge flydedok, der indtil torsdag blev brugt som arbejdsplatform begyndte langsomt at synke.
”Jeg kan faktisk ikke svare på, hvad der er sket, men det er vi selvfølgelig i gang med at undersøge”, siger viceadministrerende direktør for H.J. Hansen til fyens.dk.
Ved 22-tiden holdt de pumper, der holdt den flydende, op med at virke, og flydedokken begynde at synke. Kort efter klokken et natten til torsdag sank flydedokken helt. Beredskabsmandskab lagde flydespærringer omkring den sunkne dokken, for at forhindre forurening af Odense Fjord.
Genbrugsfirmaet H. J. Hansen har dokken købt i Norge for at skrotte den og genanvende materialerne I første omgang skulle flydedokken parteres i mindre dele ved Odense Havns terminal på Lindø. Derefter skulle den stykvis transporteres til ophugning i en af dokkene i Lindø Industripark.
Nu gælder det imidlertid om først at få den omkring 100 gang 40 meter store flydedok hævet. Det vides endnu ikke, hvornår bjærgningsarbejdet begynder.
Kilde: fyens.dk