DSME står uden nye ordrer
Det sydkoreanske skibsværft Daewoo Shipbuilding and Marine Engineering vil gøre alt for at sikre sig en ny ordre i årets andet kvartal. Udtalelsen kom ifølge koreanske medier fra værftets adm. direktør Jung Sung-leep forleden.
DSME fik nemlig slet ingen nye ordrer i årets første kvartal. De to andre store sydkoreanske værfter, Samsung Heavy Industries og Hyundai Heavy Industries, befinder sig stort set i samme situation. Sidstnævnte har dog fået en ordre på et tankskib fra tyrkiske Ditas Shipping.
DSME fik i 2015 et underskud på 2,83 milliarder dollar, men håber på en turnaround i år og forventer et primært driftsresultat på 415 millioner dollar for årets første kvartal.
DSME offentliggjorde for nylig planer om at reducere medarbejderantallet fra cirka 42.000 til kun 30.000 ansatte i 2019. Det skyldes, at kreditorerne kræver, at DSME omstrukturerer efter de store tab i de sidste 18 måneder.
Kilde: World Maritime News